Atelier

Fremstil dit eget blæk af naturens materialer


Tilmeld dig her ...

Træd ind i naturens farvekøkken og lær at fremstille blæk af planter og materialer fra naturen! På dette weekendkursus arbejder du med blæktyper, der fremstilles af galæbler, ellekogler, valnøddeskaller, indigo og kochenille. Du får en introduktion i blækkets historie og lærer, hvordan forskellige planter og naturlige ingredienser giver farve, dybde og karakter til blækket. Blækket afprøves med pensler og skriveredskaber. Nogle af disse fremstilles af naturens egne materialer, blandt andet grankviste, siv, aks, fjer. Med disse redskaber skaber du på små kvadratiske papirark en serie med eksperimenterende penselstrøg - spor, mønstre, tryk og tegn, der viser blækkets særlige karakter.
Kurset er for alle, der interesserer sig for naturens materialer, kunstneriske processer og langsomt håndværk. Kurset kræver ingen særlige forudsætninger, kun nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og arbejde med hænderne. Anne Marie medbringer materialet, der skal anvendes til blæk fremstillingen. Glæd dig til to dage med farver, planter, blæk og fordybelse!

Flere kurser i Atelieret

Kursus nr. 2746
Tilmelding nødvendig!

Datoer:
lørdag 3.10. kl. 9 - 16
søndag 4.10. kl. 9 - 15

Underviser: Anne Marie Nielsen

Pris: 72 € + materiale

Medbring: Forklæde, papir i A4-størrelse (vægt mindst 110/m2), et par pensler. Tag også gerne et par mindre glas med skruelåg med, så du kan få lidt blæk med hjem.